Svage 2 åbninger

Spil 15 var en udfordring både i melding og spil.  3 ut ser lovende ud, men med et naturligt spar-udspil er der kun 8 stik, hvilket også var resultatet ved et bord. ( 6 hjerterstik-1 sparstik-1klørstik). En hjerterkontrakt er naturlig da nord/syd har 8 hjerter - men hvor højt ?

Et bord spillede 3 hjerter med 9 stik og et bord 4 hjerter med 10 stik. Der er 6 hjerterstik - et sparstik når man spiller spar fra nords hånd. En spartrumfning på nords hånd er også muligt, hvis der ikke bliver spillet hjerter ud. Klør Es er det 9. stik; men hvor er det 10. stik ?  Ligger kontrakten i syd spiller Vest naturligt ruder 10 ud, som Øst stikker med damen når du falder fra på bordet. Øst har svært ved at skifte til klør,og det giver dig tid til at presse ruder Es ud med bonden - og ruder konge bliver dit 10. stik. (Uden ruder ud skal du knibe vest for klør 10 )

MELDINGER

Syd åbner - eller gør hun ? Lover 1 hjerter 12 point og er 2 hjerter en stærk hånd, må hun sige pas. Men mange foretrækker at 2 hjerter lover 7-11 point og en 6 farve, og det passer lige til hånden. ( Alle stærke hænder åbner så med 2 klør).

En løsning på at ville spille med både svag og stærk hjerter, er at beholde 2 hjerter som stærk og så lade 2 ruder være en svag hjerter eller spar. ( en stærk ruder hånd åbner så med 2 klør ). ( meldingen kaldes MULTI)

Her kan syd åbne med MULTI  2 ruder, og nord øjner udgang i hjerter - melder 2 ut som beder syd beskrive hånden. 3 klør kunne betyde en god hånd med 6 hjerter og så tør nord godt melde 4 hjerter.

 

 

jacob